i-team bidrager til kæmpe robotsucces
i Faxe Kommune

370 robotter klarer støvsugning i Faxe: Investeringen tjent ind på et år.
Co-botic 1700 robotstøvsugere spiller central rolle i forbedret ergonomi,
større medarbejderglæde og økonomiske besparelser.

Siden 2024 har i-team, i samarbejde med Abena, arbejdet på et stort robot-projekt i Faxe Kommune, der har vist sig som en visionær og investeringsvillig kommune.

Med et ønske om at skåne medarbejdere og samtidig frigøre tid til andre rengøringsopgaver, har Faxe Kommune over to omgange investeret i i alt 370 co-botic 1700 Drop & Go robotstøvsugere til primært skoler og daginstitutioner.

“Det har været tydeligt at se, at robotstøvsugerne gør sit arbejde og bliver brugt flittigt på alle lokationer. Indeklimaet er betydeligt forbedret som følge af, at vi nu har mulighed for at støvsuge 5 gange om ugen i forhold til 1 gang om ugen tidligere. Derudover er co-botic 1700 overraskende effektiv  og det giver et utrolig grundigt resultat”, fortæller Lone Højgaard Pedersen, der er rengøringsleder i Faxe Kommune.

Lone Højgaard Petersen fra Faxe kommune må siges at være en visionær frontløber for, hvordan en succesfuld implementering af robotstøvsugere på skoler og daginstitutioner ser ud.

Lone er rengøringsleder i Faxe kommune og står derfor i spidsen for alt rengøring på bl.a. kommunens skoler og daginstitutioner. Da hun fik en investeringsmulighed til at optimere på rengøringen via robotteknologi, begyndte Lone at undersøge mulighederne. Efter en grundig research, faldt valget på robotstøvsugeren co-botic 1700.

Noget af det, som jeg så som store fordele ved co-botic 1700 var den lille størrelse på robotstøvsugeren samt muligheden for dansk support efterfølgende, fortæller Lone.


Personalet med på rejsen


I starten af 2024 blev første etape således rullet ud på 9 af kommunens skoler, efterfulgt af 2. etape i efteråret 2024, hvor 14 daginstitutioner ligeledes fik robotstøvsugere til den daglige rengøring. Dette er i alt 370 støvsugere fordelt på 23 lokationer.

“Feedbacken fra rengøringspersonalet har været god og det er primært den enkle håndtering og opsætning, der bliver lagt vægt på. Det kræver selvfølgelig en regelmæssig vedligeholdelse af den enkelte robotstøvsuger, men efter implementeringen bruges der ikke længere tid på at feje, hvilket ikke kun er en gevinst, når det gælder tidsbesparelser, men har ligeledes ergonomiske fordele,” fortsætter Lone.

2024 er året, hvor co-botic 1700 implementeres og afprøves. Lone laver derfor løbende udregninger og analyserer, hvor meget tid og ressourcer, der spares efter udrulningen.

“Det er allerede tydeligt at se, at robotstøvsugerne gør sit arbejde og bliver brugt flittigt på alle lokationer. Indeklimaet er betydeligt forbedret som følge af, at vi nu har mulighed for at støvsuge 5 gange om ugen i forhold til 1 gang om ugen tidligere. Derudover er co-botic 1700 overraskende effektiv og det giver et utrolig grundigt resultat.
Med daglig anvendelse er der selvfølgelig nogle reparationer og udskiftning af reservedele undervejs, men det har begrænset sig til at være ca. 7% af maskinerne i løbet af det første år.”


Foregangskommune der inspirerer


Selvom anskaffelsen af robotstøvsugere kræver en startinvestering, ses besparelserne og andre fordele ofte hurtigt, eksempelvis bedre indeklima.
For Lone er implementering af co-botic 1700 i den grad en investering for kommunens rengøring og hun fortæller gerne om den rejse, som hun og Faxe kommune er på.

“Den største udfordring i forbindelse med implementeringen har været dialogen med institutionerne og formidlingen af, hvor gevinsten er samt hvilke fordele det har, da man skal tænke anderledes, hvilket kræver omstilling og planlægning” lyder det fra Lone.

Derfor har Lone også haft besøg af flere andre kommuner, der gerne vil høre mere om processen og få inspiration til, hvordan man kan effektivisere den daglige rengøring bl.a. på skoler og daginstitutioner.

Og ifølge Dorthe Egede Borg (V), der er formand for Teknik & Miljø i Faxe Kommune, er de to millioner kroner godt brugt på de små hjælpere.

– Investeringen har tjent sig hurtigere ind, end vi havde regnet med. Og mindreudgiften kan vi lægge ind på andre velfærdsområder, hvor der er brug for varme hænder, siger Dorthe Egede Borg til dr.dk.

Fordele med i-team
Co-botic 1700

  • Skåner personalet

  • Højere kvalitet

  • Bedre indeklima

  • Større medarbejderglæde

  • Nem at arbejde med

  • Kort tilbagebetalingstid

Se eller læs DR´s dækning af historien

370 robotter klarer rengøring i Faxe:

For efter at 370 robotstøvsugere har gjort deres indtog på især skoler og daginstitutioner i Faxe Kommune, så har det givet en gevinst for både kommunekassen og rengøringspersonalet.

Robotteknologien er klar til at rykke ind, når der skal gøres rent. Men der er stadig mange kommuner, som tøver.

Dorthe Hansen har gjort rent i Faxe Kommune i lidt mere end fem år. Og robotten giver hende mere tid til at gøre mere rent andre steder.

Se mere på DR her